I selskab med sin guitar rejser den Nordjyske trubadur Christoffer Kejser Larsen land og rige rundt under navnet ”Stoffer”.
Stoffer har været med til at lave og arrangere mere end 500 koncerter for børn og voksne i pædagogiske sammenhænge solo eller med duoen ”Peter & Stoffer”.
Kendte børne- og voksensange bliver kædet sammen og krydret med finurlige lyde, lege og sjove historier.
Torsdag den 2. oktober kl. 17 – 19.30
kommer ”Stoffer” til Præstbro Gæstgivergård.
Vi begynder i Albæk kirke kl. 17 med en kort gudstjeneste tilrettelagt for ”børn og barnlige sjæle”. Derefter er der fællesspisning på Præstbro Gæstgivergård og underholdning ved ”Stoffer”
Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Præstbro Juniorklub, Borgerforeningen og Albæk-Lyngså menighedsråd.